|
Gældende Campingreglement og vejledning udsendt juli 2010
Det er nu op til landets kommuner at medvirke til en øgning i
turisternes antal med autocamper, der gør ophold i Danmark.
En ændring for vore mange bondegårds camping i DACF guide,
er at det nu er tilladt 3 camping enheder, altså 1 mere end før.
Campingreglementet er næsten en gentagelse af det gamle, så at
kalde det nye for en revision – jae.
Det ses af vejledningen at såvel Kommunernes Landsforening,
som DACF havde indsendt ønsker i forbindelse med revisionen.
Citat fra vejledningen til Campingreglementet
Heller ikke parkeringsarealer til overnatning for fx autocampere m.fl. er omfattet af campingpladsbegrebet. I den forbindelse bemærkes det, at vejmyndigheden/vejbestyrelsen- dvs. kommunalbestyrelsen for så vidt angår kommunale veje og private fællesveje – med samtykke fra politiet kan fastsætte lokale bestemmelser om, hvor og i hvilket omfang der kan parkeres, fx med autocampere, jf. færdselslovens § 92, stk. 1.
Reglementet finder også anvendelse på campingpladser, der alene kan benyttes af campingbiler/autocampere. Sådanne campingpladser må dog ikke forveksles med parkeringsarealer til overnatning for fx autocampere m.fl., se ovenfor under pkt. 2.
Campingpladser, der etableres i tilknytning til sportspladser, vandrerhjem, havne, skoler o.l. i højsæsonen, er ligeledes omfattet af reglementet..
Det kan karakteriseres som en vil/vil ikke vejledning, hvorfor vi vil inspirere Kommunernes Landsforening, at udsende en vejledning til landets kommuner, hvorledes det nye reglement opfylder det behov som kommunerne står med, for etablering af bynære pladser for de mange autocampere.
|